Kære spejdere & forældre,
Juletræssalget ligger hvert år i december og er en af grundpillerne for at Espergærdespejderne kan køre økonomisk. Det forventes, at man som spejder og forælder deltager i mindst én, men gerne flere, vagter/salgsdage i løbet af salgstiden.
Om du er den store sælger eller er ”hyggeonkel” er underordnet - der er altid fuld fart over juletræssalget og alle hænder er brugbare. Foruden den gode stemning og det høje humør, så er det også en god mulighed for, at møde de andre spejdere, deres forældre og lederne fra resten af gruppen.
Der vil altid være en dagsansvarlig spejderleder, som kan sætte nye (eller gamle) ind i hvordan man sælger juletræerne, så kom og vær med. Husk overskuddet går til et godt formål - dit barn!
Salgsvagterne er inddelt i flere små vagter hvis der fx. er åbent for salg en dag fra kl. 10:00 til 18:00.Du kan finde et overblik over hvornår der er åbent for offentligheden på www.espergaerdespejderne.dk/jul, men for at se salgsvagter du kan tilmelde dig, skal du klikke på tilmeldingsknappen, da ledige vagter ændre sig i takt med tilmeldingerne.
Tilmeldingen åbner 17. november 2024.
Har du nogle spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i en spejderleder eller send en mail til 3060@spejder.dk.
De bedste hilsner
Bestyrelsen, Juletræsudvalget og Ledergruppen
---OBS HUSK BEST PRACTICE VED TILMELDING:
Alle som fremmøder skal være tilmeldt. Forældre, venner eller anden familie skal derfor også tilmelde sig, så antal fremmødte kendes af lederne. Man kan ikke tilmeld flere på samme tilmelding, men skal lave en selvstændigt tilmeldingen til hver.
Familiespejdere, mikroer og minier skal være i følge med mindst én voksen.
Husk at oplyse dit fulde navn på tilmelding og ikke bare skrive "Jacob" eller "Sofie".