Forældre rollen som spejderforældre er ikke bare at hente og bringe. Espergærdespejderne er en 100% frivillig organisation og fungerer kun hvis alle bidrager på den ene eller anden måde. Der er 2 helt centrale opgaver, som bestyrelsen og ledergruppen regner med alle forældre hjælper med til. Og så er der en række udvalg og arbejdsgruppe, som er en stor støtte og hjælp til lederne, i det daglige spejderarbejde.
De 2 centrale opgaver:
- Grupperådsmødet (se det som et årligt forældremøde) finder sted hvert år før vinterens gruppeweekend. En gruppeweekend er en weekend, hvor alle Espergærdespejdere samles til sjove og spændende aktiviteter. Samtidig er det en slags brobygning imellem ældre og yngre spejdere. Grupperådsmødet afholdes på turens første aften, hvor der efter ankomsten er en hyggelig fællesmiddag. Efter aftensmaden sættes der en god film på til børnene, imens de voksne holder møde. På mødet gennemgår vi spejderarbejdet, selve gruppen, og der vil også være valg til bestyrelsen.
Fællesspisning og grupperådsmødet tager ca. 3 – 3,5 time i alt. - Juletræssalget ligger hvert år i december og er en af grundpillerne for at Espergærdespejderne kan køre økonomisk. Det forventes, at man som forælder deltager med mindst én vagt/salgsdag i løbet af salgstiden. Om man er den store sælger eller er ”hyggeonkel” er underordnet – der er altid fuld fart over juletræssalget, og alle hænder er brugbare. Salget sker sammen med spejderne og gruppens ledere. Information om juletræssalg og vagtuddeling kommer typisk slut november. En salgsvagt varer typisk 3-4 timer.
Udvalg og arbejdsgrupper:
- Juletræsudvalget: Forbereder juletræssalget i december
- Hytteudvalget: Hjælper med at vedligeholde vores hytte og grund.
- Forældrepatruljen: En gruppe af forældre som hjælper med alle mulige ad hoc opgaver - køkkenhold, kagebagning, kørsel af grej etc.
Kunne du tænke dig at være med i et af vores udvalgt, så skriv til 3060@spejder.dk eller til vores Gruppeleder Cæcilie, mail: cillenz@gmail.com